Bag buffeten står en venlig mand. Man kan også være så heldig, at det er en af de søde piger, der tager imod, men i de seneste adskillige år har det i reglen været værten.

Han siger »Goddag«. Venligt til nye eller meget sjældne gæster. Mere hjerteligt til stamgæsterne. Især hvis de har betalt deres regning. Frank Due hedder han. Han er indehaver af Slotskælderen. Hans høflige stil er forbilledlig og er præget af såvel venlighed som en vis diskretion.

Det siges undertiden, men det er nu ikke noget, man skal fæstne lid til, at der drikkes en del i restaurationsbranchen. Her er det i hvert fald ikke gået ud over hukommelsen. Frank Due har en formidabel evne til at huske sine gæsters navne og i reglen også, hvilken slags øl de drikker, og hvilken snaps de foretrækker.

• Stegte sild
• Marinerede sild
• Kryddersild
• Sildesalat
• Kogte sild
• Syltede sild
• Karrysalat med sild
• Kartoffel med sild

En Hymne til Traditionen

Nogle kunne måske tro, at det bare var en opremsning af variationer over sild, men det er det ikke. Ikke kun. Det er en hymne til den danske køkkentradition. Det er en fanfare til indledningen til den danske frokost. En god begyndelse, som man siger, og en fortræffelig anledning til en snaps til maden. I Slotskælderen er de ikke små, og de lever næppe op til Sundhedsstyrelsens formaninger om mådehold. Der skænkes til kanten med et sikkert øjemål og en imponerende præcision. Det er kun overfladespændingen, der sikrer, at snapsen ikke løber ud over glassets kant.

Buffeten og de lune retter

Men silden er jo kun begyndelsen. Oppe ved buffeten kan værten fortælle om andre retter, der måske kunne friste? Nogle er sæsonbestemt. Til den ovenstående indgangsbøn kan undertiden også føjes røget sild eller, som nogen også kalder denne fine specialitet, Sol over Gudhjem. Man kan så fravælge æggeblommen, hvis man synes, at man sagtens kan have nok i den fede sild og dens følgesvende som purløg, radiser og almindelige løg.

Der er mange andre forskellige former for dansk smørrebrød fra leverpostej og lammerullepølse til oksebryst eller hønsesalat, og på tavlen er der hver dag forskellige lune retter. Det kan være klassikere som hakkebøf og rødspætte, men det kan også godt være sjældnere ting, som stegt lever eller benløse fugle.

Det er da så fotogent og det kan ikke undre, at Fritz Syberg engang malede en tallerken med fire halve, og det er naturligvis helt umuligt i denne sammenhæng ikke at citere fra Johannes V. Jensens berømte digt om frokosten:

Nu har jeg det godt.
Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig.
Først spiser jeg et med Æg og Sild,
O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!
Derpaa sætter jeg Tand i et ungt skært Stykke med Steg,
og her fordyber det Smagen, at jeg tier.
Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende.
Osten knytter Stemningen af forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjærte.

Men nu skælver mit Bryst imod Snapsen,
som jeg har skænket mig af den iskolde Flaske.
Se den spiller, den ler klart,
jeg holder den op som en stor levende Diamant,
Kornbrændevin, kort sagt, Danmark!
Her sidder jeg og bereder mig paa det bedste Øjeblik.
Her er godt. Hatte passerer Vinduet, meget Folk færdes paa Gaden.
Jeg har sagt til mig selv, at Livet og Solsystemet gaar glimrende.